Minningaror­ um Arnbj°rn BorgarlÝ­


Vit vistu vŠl, at hervilig sj˙ka hev­i fingi­ fastat°kur ß honum. Kortini kom ta­ sum ein skelkur mßnamorgunin 15. oktobur, tß tÝ­indi bˇrust um, at Arnbj°rn BorgarlÝ­ ikki var millum okkum longur.

Ein starvsfelagi hev­i lagt ßrarnar inn fyri seinastu fer­.

Arnbj°rn var ein sera gl°ggur og evnarÝkur ma­ur, men rˇligur og stillf°rur sum hann var, gekk hann ikki og veipa­i vi­ °rmunum, heldur gekk hann stillisliga um hur­arnar.

Hann var ikki ein, i­ tosa­i nˇgv. Tˇ kundi hansara dj˙pa klßra r°dd onkuntÝ­ hoyrast vi­ einari vi­merking um okkurt av dagsins mßlum.

TÝ hˇast hann ikki br˙kti so nˇgv or­, hev­i hann sÝnar meiningar um tey flestu vi­urskifti.

Presturin nevndi Ý talu sÝnari Ý Vesturkirkjuni, tann dagin Arnbj°rn fˇr til jar­ar, at hann var so vŠlskipa­ur.

Hetta kunnu vit, sum arbeiddu saman vi­ honum ß Sjˇmansk˙lanum, seinni Vinnuhßsk˙lanum, ikki anna­ enn vera samd Ý.

Hann var sjßldsama vŠlskipa­ur Ý °llum, hann fekst vi­ Ý sÝnum arbei­i. Hetta, saman vi­ bŠ­i brei­u og dj˙pu fakligu f°rleikunum, gj°rdi, at tey arbei­s°ki, har Arnbj°rn hev­i ßbyrgd, vˇru vŠl umgingin.

Ta­, sum var­ lati­ ˙r hondum hansara, var vŠlgj°rt og ikki minst: altÝ­ vŠl gj°gnumhugsa­, ß­renn ta­ var lati­ ˙r hondum.

Av tÝ sama var ta­ eisini lŠtt og hugaligt at arbei­a saman vi­ honum.

Hann var ongantÝ­ bangin fyri at geva av sÝni vitan, tß hann var­ spurdur.

Ein fyrrverandi lŠrari ß Sjˇmanssk˙lanum seg­i einafer­: öTa­ er so deiligt at hava skei­ saman vi­ Arnbirni. Eg ˇruddi og Arnbj°rn ruddarö.

Hann bar stˇran alsk til okkara mˇ­urmßl, og hann var altÝ­ gˇ­ur Ý rß­um ß °kinum, tÝ eisini her hev­i hann f°rleika framum tey nˇgvu.

N˙ er ongin Arnbj°rn at spyrja um hetta ella hatta.

Arnbj°rn hevur gingi­ sÝna seinastu vakt, onnur hava tiki­ vi­ og solei­is mß ta­ bara vera.

Vit ß Vinnuhßsk˙lanum hava mist ein gˇ­an, dugnaligan og vŠl dßmdan starvsfelaga, og hann fer at vera sakna­ur av okkum. 

Tˇ er missurin og saknurin st°rstur hjß tykkum, sum sita eftir og hava mist ein gˇ­an mann, pßpa, verpßpa og abba.


Starvsfelagarnir ß Vinnuhßsk˙lanum